| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1481 | - 1481—1513: Kong Hans
http://www.danmarkskonger.dk/konge35.htm
|
| 2 | 1513 | - 1513—1523: Kong Christian 2.
http://www.danmarkskonger.dk/konge36.htm
|
| 3 | 1523 | - 1523—1533: Kong Frederik 1.
http://www.danmarkskonger.dk/konge37.htm
|
| 4 | 1534 | - 1534—1559: Kong Christian 3.
http://www.danmarkskonger.dk/konge38.htm
- 1534—1536: Grevens Fejde
Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536. Den foregik under reformationsoprøret. Ved borgerkrigens afslutning indførtes Reformationen i Danmark. Krigen brød ud i 1534, da hansestaden Lübeck efter Kong Frederik 1.'s død søgte at øge sin magt i Norden gennem et forsøg på at genindsætte Kong Christian 2. på tronen. Det medførte flere bonde- og borgeroprør, da Christian 2. nød stor støtte blandt almuen i Danmark. Blandt andre støttede København og Malmø den tidligere konge. Sit navn fik fejden efter Grev Christoffer af Oldenburg, som anførte Lübecks styrker.
På den modsatte side stod den danske adel og den højere præstestand. De ville ikke have Christian 2. tilbage og støttede Frederik 1.'s søn Hertug Christian (3.). Borgerkrigen endte i 1536 med sejr til Christian 3. og adelsvældet, som gik styrket ud af konflikten.
http://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde
|
| 5 | 1559 | - 1559—1588: Kong Frederik 2.
http://www.danmarkskonger.dk/konge39.htm
|
| 6 | 1563 | - 30 maj 1563—13 dec. 1570: Den Nordiske Syvårskrig
Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570. Begge parter gik i krig med stor entusiasme: På den ene side Danmark-Norge (med deres allierede Polen og Lübeck); på den anden side Sverige.
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig
|
| 7 | 1588 | - 1588—1648: Kong Christian 4.
Christian var kun 11 år da hans far Frederik 2. døde. De første år indtil kroningen i 1596 blev landet styret af et rigsråd.
Christians udnævnelse fandt sted i juli 1596 af rigsrådet. Den 17.august underskrev han sin håndfæstning og få dage senere satte Sjællands biskop den pragtfulde kongekrone, som i dag kan ses på Rosenborg, på kongens hoved.
Læs mere:
http://www.danmarkskonger.dk/konge40.htm
|
| 8 | 1611 | - 1611—1613: Kalmarkrigen
Kalmarkrigen var en krig udkæmpet mellem Danmark og Sverige i årene 1611–13 på grund af Sveriges forsøg på at bryde Danmarks monopol på handelen med Rusland og uenigheder om Finmarks fremtidige statslige tilhørsforhold. Den var sidste gang Danmark forsøgte at underlægge sig Sverige og dermed genetablere Kalmarunionen. I løbet af krigen forsøgte Christian 4. både at erobre Småland og gennemførte det sidste danske forsøg på at erobre Stockholm, men krigen endte trods et generelt dansk overtag uden svenske territoriale afståelser.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kalmarkrigen
|
| 9 | 1618 | - 1618—1648: Trediveårskrigen
Dansk deltagelse i 1625-1629 (del af Kejserkrigen) og 1643-1645 (Torstenson-krigen)
|
| 10 | 1648 | - 1648—1670: Kong Frederik 3.
http://www.danmarkskonger.dk/konge41.htm
|
| 11 | 1660 | - 1660—1848: Enevælden
Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enevælden i Danmark-Norge blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.
|
| 12 | 1670 | - 1670—1699: Kong Christian 5.
http://www.danmarkskonger.dk/konge42.htm
|
| 13 | 1675 | - 1675—1679: Skånske Krig
Christian den 5. prøvede at generobre Skåne, Blekinge og Halland, som han tabte ved roskildefreden i 1658. Christian den 5. erklærede derfor krig mod Sverige den 1. september 1675. Det siges, at den Skånske krig er en af de blodigste krige i Danmarkshistorien. Christian den 5. taber og vinder ikke Skåne tilbage.
Læs mere på Wikipedia
|
| 14 | 1683 | - 15 apr. 1683: Danske Lov
Danske Lov er titlen på en lovbog fra 1683, er grundlaget for den danske lovgivning. Hovedparten af bestemmelserne er afløst af nyere love. Der er dog en række bestemmelser, som stadig bruges, fx Danske Lov 3-19-2 som bestemmer, at en arbejdsgiver hæfter for det erstatningsansvar en ansat måtte pådrage sig i forbindelse med arbejdet.
|
- Ja, dato ukendt